Menno de Jong: Eksistentiel Gruppeterapi på Viken Center for Psykiatri og Sjælesorg

Foredrag afholdt d. 30. maj 2012

Tak til Menno for besøget fra det høje nord, og til alle for en inspirerende og opløftende aften.  🙂

Glæd dig til at se de mange flotte billeder i videoen, der viser en psykiatrisk institution kan være et smukt og opløftende sted, og ikke behøver at være deprimerende i sig selv, som det ellers ofte er tilfældet!

“Viken Center for psykiatri & Sjælesorg” i nordnorge åbnede for fem år siden som en privat institution.  Klinikken består af et center for psykiske lidelser, samt en ikke-klinisk enhed der tilbyder  forebyggende aktiviteter, rekreation, kurser, supervision, sjælesorg, teambuilding og retreat. Et af formålene med Viken center er at opbygge en ekspertise i forhold til betydningen af eksistentielle, religiøst/spirituelle og kulturelle temaer i forhold til psykisk sundhed.

I denne præsentation fortæller psykiater og eksistentiel terapeut Menno De Jong om de forskellige elementer i Vikens terapeutiske program (brugen af eksistentiel gruppeterapi, kunstterapi, narrativ terapi, kognitiv terapi, traume-terapi,  yoga, meditation og bevægelsesterapi, samt psykoedukation), og præsenterer et anderledes bud på hvordan en psykiatrisk institution kan se ud.

Menno´s slides fra foredraget: Vikenslides

 

Rul til toppen